Hverdagen

 

Dagene i Mælkebøtten varierer alt efter vejret, børneflokkens sammensætning og specielle lejligheder.


Vi bager, maler, tegner, tumler, leger, læser bøger og synger. Samtidig vil vi også gerne ud at lege hver dag.


Sandkassen, legehuset, gyngen, rutchebanen, cyklerne, scooterne og dukkevogene er alle tilpasset børnene og giver fantasien frit løb. 

Vi tager på tur til skærven eller holder picnic på mælkebøtte marken. Vi tager på besøg hos andre private pasningsordninger, eller også tager vi imod dem her i "Mælkebøtten".

Vi har vores herlige ladcykel, der tillader os at komme lidt længere væk. Således når vi fint en tur på biblioteket og tilbage igen inden frokost.